Franske forestillinger under Waves-festivalen i Vordingborg (20.-27. aug. 2011) [fr]

Hvert andet år forvandles Vordingborg til et internationalt forum for eksperimentalteater og kunst hvor udøvende kunstnere fra hele verden mødes for at vise hvad der for tiden sker inden for teater, performance, dans og billedkunst.

Le Recours aux Forêts” Jean Lambert-wild / Comédie de Caen

20. og 21. aug. kl. 19.30, Vordingborg teater

Forstillingen d. 20. aug. åbner festivalen.

Scenegulvet er ét stort vandspejl, som den exceptionelle finske danser Juha Marsalos indtager med umådelig styrke, og forestillingens visuelle skønhed er henførende.

Fra kulissen filosoferer et fabelagtigt skuespillerkor over Michel Onfrays poetiske tekst, der trods grusomheder, massakrer og perverterede religioner vil have os til at genopdage den simple glæde ved naturen, smagen af barndommens brombær, en smørblomst under kinden på en kvinde i sommerkjole...

Forestillingen skal opleves med 3D briller på.

Flere oplysninger

”Skabet” L’Optimiste og Paolino & Co.

22. aug. 2011 kl. 17.00, Vordingborg teater

Tag hele familien med til L’Optimiste og Paolina & Co’s ordløse komedie "Skabet", der tegner et følsomt og rørende portræt af menneskelige relationer.

Oplev de to klovne i en poetisk konfrontation - i et garderobeskab. De lever deres absurde hverdagsliv, der vækker minder om Charlie Chaplins vagabond, Buster Keatons fantasi og Samuel Becketts komiske fortvivlelse.

Fransk presse skrev bl.a.: "et jublende, poetisk, fascinerende og ganske enkelt magisk show der er lige så raffineret og let som to papirssommerfugle".

_ Forestillingen er egnet for børn fra 7 år og op.

_ Efter forestillingen er der Artist Talk

Flere oplysninger

”Chantons sous la Mort” Jean-Lambert Wild

23. aug. 2011 kl. 17.30, Algade v. Vordingborg Bank

Jean Lambert-wild, der er leder af det franske teater Comédie de Caen, der optræder på Waves’ hovedprogram, skaber også mindre gadeforestillinger og installationer, som han kalder Calentures.

I den Calenture, vi skal opleve på Waves, er publikum inviteret med til en klovns begravelse.

Klovnen bringes til graven af sine venner og publikum i et optog, hvor Prins Jørgens Garde står for musikken. Han synger og danser og kaster med konfetti. Kisten bliver lukket, sunket ned i graven og dækket af jord. Alligevel bliver man ved med at høre hans glade sang; indtil han til sidst falder i søvn...

Flere oplysninger

De Paseo”, Claire Ducreux

22. aug. kl.15.00 og 23. aug. kl. 17.00, Algade, Stentorvet

De Paseo er en prisvindende performance om mødet mellem en bænk, der ikke vil stå stille, og en danser, der gerne vil sidde ned.

En forestilling med intensitet, dans og humor skabt af et af fransk gadeteaters pt. største gadeartister.

Claire Ducreux er moderne danser og har i de seneste år også udvidet sit repertoire med mime, klovnekunster og fysisk performance.

Flere oplysninger

Barco de Arena”, Claire Ducreux

22. aug. kl. 17.30 og 23. aug. kl. 14.30, Algade, Stentorvet

En danser og en konstruktion, der kan tage form som en bro, en båd, eller noget helt tredje, hvis du foretrækker det.

Danseren udvikler sig fra at være trist, til at åbne sig for lykken. Hun er ivrig efter at dele sit univers, sin ensomhed, sin humor, sin tvivl, sin ømhed og sin klodsethed.

En smuk udendørs danseperformance, som frembringer universelle følelser skabt af en af Frankrigs bedste gadeteaterartister.

Flere oplysninger

”TOM - den menneskelige GPS”, Fausse Compagnie

26. aug. kl. 16.15 og 27. aug. kl. 12.00

Tom, den menneskelige GPS, guider tilskuere over byens gader for at hjælpe dem hen til bedre underholdning, til steder, hvor de kan hvile sig et øjeblik eller få forsyninger, få den nødvendige tissepause eller for at finde festivalens informationsbod.

Men Tom er stadig kun et eksperiment, og alt kan ske for de uheldige festivalgængere, som vælger at stole på den menneskelige GPS’ vejvisning...

Flere oplysninger

The Pearl”, Plasticiens Volants

27. aug. 2011 kl. 21.00

Med enorme balloner i alverdens udformninger fortælles historien om perlen, der rejser

verden rundt under havet.

Forestil dig, at du er en dykker, nedsænket i et fantastisk akvarium så stort som hele din by!

En lillebitte perle falder ud af sin æske og ned i vandet, hvor hun drager ud på en undervands rejse. Dér møder hun legekammerater, multifarvede fisk, søheste, klovnfisk og fortryllende vandmænd. Men hun møder også den frygtindgydende søslange, der kun tænker på én ting: at æde hende!

Lykkes det perlen at undslippe og vende tilbage til den beskyttende muslingeskal?

Forestillingen starter på Kirketorvet, bevæger sig i parade op gennem Algade og ender på Slotstorvet.

Flere oplysninger

JPEG

Dernière modification : 06/07/2011

til top