I anledningen af verdensmesterskabet i fodbold, der for første gang bliver afholdt på det afrikanske kontinent fra den 11. juni til den 11. juli, har TV5Monde oprettet en VM-underside på sin hjemmeside www.tv5monde.com.
Her finder du alt fra en online kalender, en liste med kamptider samt informationer og statistikker fra både det indledende gruppespil, de forskellige hold og de mange spillere.
Kampene bliver transmitteret i realtid, og der vil blive rapporteret minut for minut fra alle 48 fodboldkampe under slutrunden.
Verdensmesterskabet i fodbold giver TV5Monde en helt ny mulighed for at vise omverdenen sit kendskab til det afrikanske kontinent. Og webstedet vil give plads til mange afrikanske synspunkter om den verdensomspændende fodboldfest.
TV5Monde præsenterer alt fra portrætter af afrikanske spillere, reportager, sangtekster og tematiske emner om Afrika og dets fodboldnationer. Kunderne kan også debattere kampene via både Twitter (www.twitter.com/tv5monde) og Facebook (www.facebook.com/tv5monde).
TV5Monde har desuden iværksat flere konkurrencer, hvor hovedpræmien er en rejse for to til verdensmesterskabet i Brasilien i 2014. Kunderne opfordres til at indsende deres bedste billeder af fodboldfans, teste deres viden om afrikansk fodbold eller deltage i det virtuelle spil ”Grand jeu des Champions” (”Det store mesterskab”).