Jean-Pierre Masset er gået bort

Det er med stor sorg, at Frankrigs ambassade i Danmark må meddele, at Jean-Pierre Masset, tidligere fransk ambassadør i Danmark fra 1998 til 2001, er gået bort den 21, marts 2010.

Jean-Pierre Masset har efterladt et varigt spor i arbejdet med at styrke de fransk-danske forbindelser. Ligesom hans hustru Françoise, elskede han Danmark, det danske sprog, den danske kultur og i særdeleshed danskerne. De har stadig mange venner her i landet, som havde den glæde at se dem igen, i september 2008, i forbindelse med fejringen af hundredårsdagen for grundlæggelsen af Den Franske Forening i Danmark. Jean-Pierre Massets talent og dybe medmenneskelighed vil blive husket af hans venner og af ambassadens personale, der har haft æren og glæden at kende ham og arbejde med ham

Vores dybeste og varmeste medfølelse går til hans hustru og hans familie i denne svære tid.

NEKROLOG af advokat P.R. Meurs-Gerken Generalsekretær for Dansk-Fransk Handelsunion

Ambassadør Jean-Pierre Masset – Paris.

Danmark har mistet en stor ven, Jean-Pierre Masset, som afsluttede en spændende diplomatkarriere som Frankrigs ambassadør i Danmark i tiden 1998-2001. Da han kom, ville han med sin hustru, Françoise, som første klasses diplomater hurtigst muligt tilegne sig mest muligt om deres nye land. Det blev ikke ved det. De ville minsandten også beherske vort svært artikulerbare sprog, og snart var hun flydende, snart var han så kapabel, at han siden kunne holde taler på dansk og yndede det. Som diplomat var han, som en anden d’Artagnan fra sin hjemegn, en mester udi fægtekunsten, elegant med og uden fleuret, beredt, altid opvakt, lynhurtig, charmerende, humoristisk anlagt med skælmsk blik i øjet og altid fair. I Dansk-Fransk Handelsunion ville han ikke nøjes med at være Æresformanden, næ, han ville være med ved bestyrelsesmøder, kom altid til tiden, velforberedt, fuld af ideer. Over for sin store stab var han kraftigt støttet af Françoise, en ophøjet faderlig figur, altid ligefrem og lun og hver og én, høj som lav, oplevede ham som sin egen fortrolige, som havde reserveret vedkommende en varm plads i sit hjerte.

Men da pensionen kom, skulle det ikke være slut. Han blev advokat i Paris, men ville ikke slippe Danmark. Han ville nu udbrede kendskabet til alt det danske, som han og Françoise holdt så meget af. Han påtog sig hvervet som formand for Association France-Danemark i Paris og også her gjorde han en exceptionel indsats.

Tak Jean-Pierre ! Vore tanker går til hans kære Françoise. Æret være hans minde !

NEKROLOG af Birte Zeuthen vicerektor på Prins Henriks Skole

At afstanden mellem Frankrig og Danmark kan virke større end de 1000 km der geografisk adskiller de to lande, har mange franskmænd måttet opleve, når de kom hertil. Men Jean-Pierre Masset, der var Frankrigs ambassadør her fra 1998-2001 og hans kone Françoise lod sig ikke afskrække af det, men arbejdede målrettet på at gøre afstanden meget mindre og den gensidige forståelse meget større. Straks fra deres ankomst til Danmark i 1998 gjorde de en enestående indsats for at lære den danske kultur og det danske sprog at kende. Som dansklærer for Jean-Pierre Masset oplevede jeg personligt, med hvilken energi og entusiasme han kastede sig ud i dette ambitiøse projekt. Men sådan havde det været overalt i verden, hvor de havde opholdt sig. Bl.a i Rusland, USA, Iran og Pakistan havde det været helt afgørende for dem at kende kulturen og tale sproget. Ofte midt i arbejdet med de danske tekster kunne han spørge : Ved De i grunden, hvad dette udtryk hedder på persisk eller på urdu ? Og jeg måtte desværre skuffe ham… Den nuværende franske ambassadør i Pakistan skriver bl.a i sin omtale af Jean-Pierre Masset, at han som ambassadør straks besluttede at lære sproget og hurtigt nåede et niveau, der gjorde ham i stand til at holde tre Bastilledag-taler på det nationale pakistanske fjernsyn på urdu ! Ligeledes kunne man mindre end et år efter deres ankomst til Danmark se et interview på DK4 med Jean-Pierre Masset og hans kone… på dansk. Til de officielle arrangementer holdt han konsekvent taler på dansk, og de havde begge mange danske venner, som de talte dansk med. Det var ikke afgørende, hvem man var, om det var på det højeste diplomatiske plan eller det var til sommerfrokoster i carporten hos Françoise Masset’s ”klassekammerater” fra Studieskolen, man blev mødt med lige stor venlighed. Alle oplevede dem begge som oprigtigt interesserede i, hvad man havde at sige. Som d’Artagnan og Cyrano de Bergerac kom han fra Gascogne, og som dem var han en ypperlig fægter. I Danmark fortsatte han naturligvis med at dyrke han sin sport. Det gjorde han i fægteklubben Trekanten på Nørrebro ! Også her havde han danske venner og var meget aktiv sammen med dem, bl.a. da klubben på et tidspunkt havde problemer med at kunne beholde lokalerne. En gascogner er fanden i voldsk, fuld af vigør og ”joie de vivre” skrev Bo Tao Michaelis i et interview med Jean-Pierre Masset. Simpelthen alt andet end det jævne. Og trods det udtaler den franske ambassadør, at ”Janteloven er en sund kultur, som også drejer sig om at være beskeden og ærlig”. Jean-Pierre Masset var en ægte gascogner, så fransk som nogen og stolt af sit land og sit sprog. Han var selv beskeden og ærlig, altid viste han sin respekt for andre ved at være præcis og velforberedt, altid fair og åben for andre måder at se tingene på. På Prins Henriks Skole oplevede vi Jean-Pierre Masset som meget engageret og interesseret i skolens liv og den fortsatte udvikling af de multikulturelle forbindelser kanaliseret gennem den franske og den danske kultur. Da han skulle rejse tilbage til Frankrig udnævnte vi ham derfor til æresstudent og gav ham ikke bare den dansk-franske studenterhue, men den internationale, som ingen har fortjent mere end han.