Eksaminer |
 |
DELF (Diplôme d’Etudes en Langue Française) et
DALF (Diplôme Approfondi de Langue Française)
DELF og DALF er officielle eksaminer i fransk for udlændinge, der udstedes af det franske undervisningsministerium. Eksaminerne afholdes i 125 lande verden over, og er bredt anerkendte i gymnasier, på universiteter, i erhvervslivet i Frankrig samt i de øvrige fransktalende lande.
DELF eksamen er for kursister med et elementært til øvet
niveau. DALF eksamen henvender sig til kursister med et højt niveau i
fransk.
OBS! DALF eksamen er den eneste, der giver adgang til universiteter
i Frankrig. Den afholdes én gang om året i maj måned.
DELF Junior (Diplôme d’Etudes en Langue Française
- Junior)
DELF Junior er en officiel eksamen i fransk for udlændinge
under 18 år. Diplomet udstedes af det franske undervisningsministerium. Eksaminerne
afholdes i 125 lande verden over og er bredt anerkendte i
Frankrig samt i de øvrige fransktalende lande.
TCF - Test de Connaissance du français

TCF er en officiel prøve, der afholdes af det franske undervisningsministerium. Prøven er for alle, der af personlige eller arbejdsmæssige grunde ønsker en præcis vurdering af deres franskniveau. Der gives karakter efter Europarådets 6 trins karakterskala. TCF kræves ved indmeldelse på franske universiteter. Der kræves ingen forberedelse til prøven. Ingen hjælpemidler er tilladt.
TCF prøven består af 1 obligatorisk prøve (varighed 1½ time), hvor der testes i de tre discipliner mundtlig og skriftlig forståelse samt grammatik. Eksamen består således af tre multiple choice prøver.
Eksaminanten kan yderligere vælges at tage de 2 tillægsprøver: mundtlig og skriftlige udtryksfærdighed (varighed i alt 2 timer)
TCF - Relations Internationales - TCF-RI
TCF-RI er en officiel prøve afholdt af det franske undervisningsministerium. Prøven er for dem, der skal have testet deres franskniveau (specifikt ordforråd og kendskab til internationale organisationer). Arbejder du, eller vil du gerne arbejde, for internationale organisationer (FN, OECD, EU Kommissionen) eller er dine studier orienteret mod EU og internationale forhold, kan du nu få et bevis på dit niveau.
TCF - Quebec
TCF Quebec er for dem der skal arbejde eller studere i Quebec. Testen har været den officielle test i fransk i Quebec siden 2006. Testerne består af to obligatoriske discipliner: mundtlig forståelse (30 min.) og mundtlig udtryksfærdighed (15 min.).
Som udgangspunkt vil der være to årlige eksamensperioder forår og efterår. De endelige tilmeldings- og eksamensdatoer vil figurere her på siden, så snart de er fastlagt. Har du et akut behov for en TCF eksamen, så henvend dig til kursusafdelingen : kursusafdeling@ambafrance-dk.org eller på tlf.: 33 38 77 00.
Hvem kan tilmelde sig?
Alle nationaliteter kan tilmelde sig eksamen, med undtagelse af franske statsborgere.
Medbring eventuel dokumentation for tidligere beståede eksaminer.
Praktiske oplysninger
Alle eksaminer foregår på Institut français i København.
DELF og DALF: 2 gange årligt
I november 2009:
A1, A2 og A1 Junior: 23. november
B1 og A2 Junior: 24. november
B2 og B1 Junior: 25. november
C1: 26. november
C2: 27. november
Tilmelding inden 6. november 2009
I maj 2010:
A1, A2 og A1 Junior: 17. maj
B1 og A2 Junior: 18. maj
B2 og B1 Junior: 19. maj
C1 og B2 Junior: 20. maj
C2: 21. maj
Tilmelding inden 29. april 2010
TCF : flere gange årligt
De næste gange er den 20. november 2009 og 26. marts
2010
Tilmelding senest den 29. oktober 2009 og 4. marts 2010
Henvend dig personligt for at få udleveret eksamensformularen eller
print den ud her på siden.
Din tilmelding er først gyldig, når betalingen er modtaget.
Betaling kan senest ske på sidste tilmeldingsdag.
Du får svar på din eksamen ca. en uge efter den sidste eksamensdag. Resultatet
bliver både slået op på Institut français og sendt
til dig med posten. Du
får ligeledes et brev, når diplomet er ankommet, der kan gå op til 3 måneder.
Tilmelding og oplysninger:
kursusafdeling@ambafrance-dk.org
Tlf. 33 38 77 00
Niveau
Er du i tvivl om hvilken eksamen, der passer til dit niveau, kan du tage en gratis niveautest på Institut français. Testen afholdes i forbindelse med kursusstart i januar, marts, maj, august, september og oktober.
Forberedende kurser på Institut français
Forøg dine chancer for at bestå eksamen og følg et af
de eksamensforberedende kurser på instituttet. I januar er der et specifik
DALF eksamenskursus. Resten af året kan du forberede dig ved at følge
et af vores franske sprog- og kulturkurser fra niveau 10-12.
Eksamen, Karaktersystem og niveauer
DELF A1 elementært niveau : 80-100 timer.
Denne eksamen dokumenterer helt basale sprog- kundskaber og især evnen til at udtrykke sig i hverdagssituationer. Eksamen er opdelt i fire discipliner: mundtlig og skriftlig forståelse samt mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed. Samlet varighed (kan være fordelt på 2 dage): 1 time og 20 minutter.
DELF A2 elementært niveau : 180-220 timer.
Dette niveau dokumenterer basale sprogkundskaber, evnen til at gebærde sig i hverdagssituationer og andre sociale sammenhænge. Eksamen er opdelt i fire discipliner: mundtlig og skriftlig forståelse samt mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed. Samlet varighed (kan være fordelt på 2 dage): 1 time og 40 minutter.
DELF B1 mellem niveau : 330-400 timer
Denne eksamen dokumenterer gode sprogkundskaber, opfølgning på mere komplicerede emner, argumentation, meningsudveksling og evnen til at tackle de besværlige og/eller uforudsete hverdagsproblemer. Eksamen er opdelt i fire discipliner: mundtlig og skriftlig forståelse samt mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed. Samlet varighed (kan være fordelt på 2 dage): 1 time og 45 minutter.
DELF B2 mellem niveau : 530-650 timer
Denne eksamen dokumenterer sprogkundskaber på øvet niveau, et bredt ordforråd og evnen til autokorrektur. Hertil kommer evnen til at lytte, forstå og deltage i enhver samtalesituation. Eksamen er opdelt i fire discipliner: mundtlig og skriftlig forståelse samt mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed. Samlet varighed (kan være fordelt på 2 dage): 2 timer og 30 minutter.
DALF C1 højt niveau : 780-950 timer
Denne eksamen dokumenterer selvstændighed og spontanitet i enhver form for samtale. En prøve for dig med et særdeles bredt ordforråd og et indgående kendskab til det franske samfund og dets kultur. Eksamen er opdelt i fire discipliner: mundtlig og skriftlig forståelse samt mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed. Samlet varighed (kan være fordelt på 2 dage): 4 timer
DALF C2 højt niveau : +950 timer
Denne eksamen dokumenterer en ubesværet og præcis beherskelse af det franske sprog, et særdeles bredt ordforråd samt et indgående kendskab til det franske samfund og dets kultur. Eksamen er opdelt i fire discipliner: mundtlig og skriftlig forståelse samt mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed. Samlet varighed (kan være fordelt på 2 dage): 3 timer og 30 minutter