Verdensrekord inden for DNA-forskning – resultatet af et smukt fransk-dansk samarbejde [fr]

I sidste uge satte forskerne på GeoGenetics på Københavns Universitet intet mindre end en verdensrekord inden for DNA-forskning.

JPEG

Den franske forsker Ludovic Orlando, som er bosiddende i Danmark, og den danske professor, Eske Willerslev har kortlagt den hidtil ældste arvemasse fra et fortidsvæsen nogensinde. Det er sket ved at dna-sekventere og analysere arvemassen i knogleresterne fra en nedfrossen canadisk hest, der levede for ca. 700.000 år siden.

Ved at sammenligne med dna-prøver fra bl.a. nulevende heste har forskerne opstillet en genetisk tidslinje for hesten, som fortæller, hvordan den har udviklet sig gennem historien. Det er ikke sket før. De opsigtsvækkende forskningsresultater offentliggøres nu i det internationale videnskabelige tidsskrift Nature.

Læs mere her:

På Universitetets hjemmeside: http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2013/2013.6/700.000-aar-gammel-hest-faar-sin-arvemasse-kortlagt/
På Natures hjemmeside (artikel på engelsk):http://www.nature.com/nature/journal/vaop/ncurrent/full/nature12323.html

Dernière modification : 02/07/2013

til top