Unik omvisning på Den Franske Ambassade og i Den Italienske Ambassadørbolig [fr]

Under Golden Days Festivalen får kunst- og historieinteresserede en enestående mulighed for at besøge to unikke palæer i København: Den franske ambassade på Kongens Nytorv og den italienske ambassadørbolig ved Amalienborg, som normalt ikke er åbne for offentligheden.

Disse to arkitektoniske perler blev tegnet af nogle af 1700-tallets største arkitekter: Nicolai Eigtved og Lauritz de Turah (den italienske ambassadørbolig) og Nicolas-Henri Jardin (den franske ambassade). Ud over deres uvurderlige kunstneriske og kulturelle værdi fortæller de to bygninger hver især et stykke spændende danmarkshistorie. Bygningerne blev i 1924 og 1930 overtaget af henholdsvis den italienske og den franske stat og er således også med tiden blevet en del af disse landes kulturarv.
Omvisningen afsluttes med et glas vin.
Bemærk: kun få pladser, billetter købes her

Maks. antal deltagere: 60 personer.
Hvor:
Den franske Ambassade, Kongens Nytorv 4, 1050 København K
Den italienske ambassadørbolig Fredericiagade 2, 1310 København K

Kl.16.00: Hold F møder på den franske ambassade (30 pers.) og Hold I (30 pers.) møder på den italienske ambassade.
Kl.16.00-16.45: Omvisning af Hold F på den franske ambassade og Hold I på den italienske ambassade.
Kl.17.00: Hold I møder på den franske ambassade og Hold F møder på den italienske ambassade.
Kl.17.00-17.45: Omvisning af Hold I på den franske ambassade og Hold F på den italienske ambassade.
Kl.17.45-18.15: Servering af et glas vin.
Kl.18.30: Arrangementet slutter.

Deltagerne deles op i to hold og får besked pr email om hvilket hold de tilhører, når tilmelding er blevet bekræftet.

Dernière modification : 25/08/2015

til top