Tidligere danske studerende fra den franske forvaltningshøjskole INSEAd mødtes på det Thottske Palæ den 23. november [fr]

Tidligere danske studerende fra den franske forvaltningshøjskole INSEAD, som er en af Europas mest prestigefyldte skoler inden for sit felt, mødtes på det Thottske Palæ den 23. november. Arrangementet dannede rammen for to foredrag. Således holdt administrerende direktør for LD Invest, Jeppe Christiansen, et foredrag om ”En global økonomis udfordringer” og derefter præsenterede formanden og administrerende direktør for Triumph Motorcycles, Tue Mantoni, sin nye produktionspolitik.

Denne aften gav også ambassadens erhvervs- og finansråd, Vincent Toussaint, lejlighed til at præsentere pejlemærkerne for samarbejdet mellem Danmark og Frankrig i 2011, bl.a. forberedelsen af det danske EU-formandskab i 2012 samt det franske formandskab for G8 og G20-samarbejdets ambitiøse dagsorden for økonomiske anliggender.

Derudover modtog en nuværende dansk MBA-studerende på INSEAD, Moses Martiny, et legat fra foreningen, der blev overrakt af Børsens administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Leif Beck Fallesen.

<smoothgallery|id_article=4499>

Dernière modification : 11/12/2013

til top