Studier til læge, tandlæge og farmaceut

De sundhedsvidenskabelige studier består af tre forløb, som henholdsvis foregår på et hospitalscenter, der er tilknyttet universitetet (Centre Hospitalier Universitaire - CHU) og i en uddannelses- og forskningsenhed (Unité de Formation et de Recherche - UFR). Et særligt træk ved de medicinske studier er stopprøverne efter et års studier.


Læge (medicin)

Første forløb kaldes PCEM (Premier cycle d’études médicales). Det varer 2 år, og første år afsluttes med en krævende stopprøve (PCEM1).

Andet forløb kaldes DCEM (Deuxième cycle d’études médicales). Det varer 4 år. I løbet af første år undervises der i almen medicin, mens der de sidste tre år undervises i patologi og sygdomsbehandling. Undervisningen veksler mellem teoretiske fag og praktikophold på hospitaler.

På tredje forløb kan der vælges mellem to linjer: Almen medicin, som studeres i 3 år eller specialmedicin, som studeres i 4-5 år (alt efter speciale). Der gives adgang til de to linjer efter en bestået turnus (det såkaldte résidanat eller internat).

Efter tre år bliver man læge i almen medicin (Diplôme d’Etat de docteur en médecine - DE). Efter fire til fem års specialiserede studier opnås titlen speciallæge (Diplôme d’Etudes Spécialisé - DES).

Udenlandske studerende:

Lægegerningen er underlagt meget strenge regler i Frankrig. _ For at kunne arbejde som læge skal man:

  • Være fra Frankrig, Andorra, Marokko eller Tunesien og have statsborgerskab i det pågældende land.
  • Være født i et EU-land og have en kandidateksamen i medicin med et fransk eksamensbevis.

- Udenlandske studerende, der endnu ikke har fået tildelt eksamensbeviset i medicin i sit hjemland, skal, ligegyldigt hvilket studieniveau vedkommende allerede har opnået, følge første år af første forløb (PCEM1) og bestå stopprøven. Den studerendes ansøgning vil derefter blive gennemgået med henblik på at placere vedkommende på et passende niveau.

- En læge fra et andet EU-land kan søge om optagelse på det specialiserede 3. forløb (adgang via en særlig optagelsesprocedure), hvis han eller hun opfylder følgende to betingelser:

  • Har et eksamensbevis, der tillader at arbejde som læge i EU.
  • Har praktiseret lægegerningen i minimum 3 år.

- En læge fra et land uden for EU kan indskrive sig til turnus adgangsprøverne for udlændinge, som gør det muligt at få tildelt eksamensbeviset DES.

Derudover kan lægen, hvis han er i gang med specialiseringsdelen i sit hjemland, følge en del af DES-studierne og få et bevis på at have fulgt undervisning i specialiseringsdelen (Attestation des formations spécialisées - ASF).

Hvis han allerede har specialiseringsdelen, kan han følge undervisningen i et eller to semestre og få tildelt et bevis på at have fulgt den videregående undervisning i specialiseringsdelen (Attestation des formations spécialisées approfondies - ASFA).

I ingen af de to tilfælde er det tilladt at udøve lægegerningen i Frankrig.

Liste over universiteterne

Tandlæge (odontologi)

Det første år er fælles med lægestudierne (PCEM1). En bestået stopprøve efter første år giver adgang til andet år af tandlægestudierne. Andet forløb varer 3 år, hvor en stor del af tiden er praktik. Tredje forløb kan være kortvarigt: Efter et år opnår man det statsanerkendte eksamensbevis i tandkirurgi (Diplôme d’Etat en chirurgie dentaire - DE). Det kan også være langvarigt: Bestået turnus i odontologi giver mulighed for en karriere som underviser. Man kan specialisere sig ved udgangen af det kortvarige tredje forløb eller parallelt med det længerevarende tredje forløb.

Liste over universiteterne

Farmaceut

Efter en meget krævende stopprøve gives der adgang til andet år. Efter andet år følger andet forløb, der ligeledes varer 2 år. Praktiske øvelser og praktikophold på apoteker er en integreret del af uddannelsen.

Tredje forløb kan vare enten to eller fem år alt efter, hvilken linje den studerende vælger:

- En karriere i erhvervslivet kan påbegyndes efter to år, hvor man har bestået den statsanerkendte farmaceutiske kandidateksamen (Diplôme d’Etat de docteur en pharmacie).

- Specialisering eller en karriere inden for lægemiddelindustrien kan påbegyndes, når adgangsprøven til turnus (1 år), specialisering (4 år) og eksamensbeviset for specialiserede studier (Diplôme des Etudes Spécialisées - DES) er opnået.

Adgangsprøven til turnus er ligeledes åben for farmaceuter fra andre EU-lande med tre års erhvervserfaring. Farmaceuter fra lande uden for EU kan i lighed med det, der gælder for lægestudierne forberede en DES eller ASF-eksamen (se ovenfor).

Liste over universiteterne

Links:

- Det nationale center for adgangsprøven til turnus (Centre national des concours d’Internat)

- Den nationale sammenslutning af læger (Conseil national de l’Ordre des Médecins)

- Den nationale sammenslutning af læger (Ordre national des Pharmaciens)

Dernière modification : 10/03/2006

til top