Solar Décathlon Europe [fr]

Fra d. 28. juni til d. 14. juli 2014, er Versailles slottes gods vært for den tredje udgave af Solar Décathlon. 20 universiteter fra forskellige lande deltager i denne internationale konkurrence, hvor de præsenterer deres prototyper af bæredygtige boliger for omkring 200.000 besøgende, erhvervsfolk og pressefolk. Det store fremmøde af professionelle fra boligsektoren, samt af eksperter og forskere, er en enestående mulighed for at finde nye løsninger på morgendagens økologiske og økonomiske udfordringer.

JPEG

Solar Décathlon blev skabt i 2002 af U.S. Department of Energy (DOE) og er en international universitetskonkurrence. Universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner fra hele verden skal skabe en funktionel bolig (som også er kommercielt interessant), der udelukkende bruger solenergi som energikilde. Solar Décathlon rummer prøveelementer, som er forbundet med arkitektur-, ingeniør- og bygningsfaget, det elektriske energiforbrug, komforten, innovationen og bæredygtigheden... Initiativet giver mulighed for at støtte og motivere forskning inden for bæredygtig energi ved at skabe et forum, hvor de deltagende konkurrenter kan møde erhvervsfolk fra bygningsmiljøet.

JPEG

Omkring 200.000 personer har besøgt de to tidligere europæiske udgaver af Solar Décathlon, som har fundet sted i Madrid i 2010 og i 2012. Arrangørerne for denne tredje udgave forventer mindst at lige så mange personer ligger vejen forbi dette års arrangement, som bliver afholdt i perioden 28. juni til 14. juli 2014 i hjertet af Versailles slottets gods. Udstillingsområdet, som har fået navnet « Cité du Soleil » (Solbyen) vil være en projektion af morgendagens by og vil byde offentligheden, professionelle, skoleelever og pressen inden for.
Danmark deltager i konkurrencen og vil blive repræsenteret af holdet fra DTU Byg, som præsenterer projektet «Embrace».

DTU-holdets prototype vil blive udformet med minimalistiske dimensioner for tilbyde en løsning på problematikken omkring overbefolkning af byerne. Boligen er blevet skabt til at kunne blive tilføjet og integreret på eksisterende bygningers tage. Prototypen er skabt efter et modulkoncept, som kan tilegnes beboernes livsstil. De studerende har haft 18 måneder til at skabe denne bolig, hvor de har skulle respektere nogle meget præcise byggekonditioner. Herefter skal boligen atter skilles ad og transporteres til Versailles.

Huset Embrace er blevet skabt til at have den mest optimale energiforbrug, både på passiv vis (energibesparelse) og på aktiv vis (energi produktion). Disse kvaliteter vil blive bedømt af forskellige juryer og måleseancer i huset under konkurrencen.

Sponserne bag Embrace-holdet er: Alectia, Bravida, Cowi, Dansk Energi, DTU Jubilee Foundation, Flexwood, Gaia Solar, Grohe, Grundfos, Idealcombi A/S, Saint-Gobain, Schneider DK, Uponor et Nilan.


For yderligere information:

- Solar Decathlons hjemmeside
- Hjemmesiden for DTU-holdets Embrace-projekt

Dernière modification : 10/03/2014

til top