Prins Aage til Danmark, bataillonschef i Fremmedlegionen [fr]

Prinsens herkomst

Prins Aage er barnebarn af Christian 9., kaldet ”Europas svigerfader”, fordi fire af hans seks børn enten blev konger eller dronninger i et europæisk land. Prins Aage er således nevø til Frederik 8. af Danmark, kejserinde Dagmar (gift med zar Alexander 3. af Rusland), dronning Alexandra (gift med Edward 7. af England), Georg 1. af Grækenland og hertuginde Thyra (gift med hertug Ernst August af Cumberland) samt fætter til Haakon 7. af Norge.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte kommune - JPEGKilde: Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte kommune}

Prins Aage Christian Alexander Robert, greve af Rosenborg, kommer til verden den 10. juni 1887 i Det gule Palæ i København som søn af prins Valdemar, admiral i søværnet, og prinsesse Marie af Orléans. Han har fire søskende:

Axel (1888-1964), prins til Danmark,

Erik (1890-1950), greve af Rosenborg,

Viggo (1893-1970), greve af Rosenborg,

Margrethe (1895-1992), prinsesse af Danmark.

JPEGKilde: Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte kommune}

Aage gifter sig den 17. januar 1914 i Torino med grevinde Mathilde Emilie Francisca Maria Calvi di Bergolo (født den 17. september 1885 i Buenos Aires, død den 16. oktober 1949 i København). De får en søn, Valdemar Alexander Georg Luigi Maria, greve af Rosenborg (født den 3. januar 1915 i Torino, død i 1995 i Paris); greven har ingen efterkommere.

Prins Aage dør den 29. februar 1940 i Marokko.

Hans militære karriere

Efter at have afsluttet rekrutskolen ved Livgarden i 1907 bliver prins Aage elev på Hærens Officerskole, hvorfra han afgår som sekondløjtnant i marts 1909. Han får ansættelse ved Livgarden, hvor han udnævnes til løjtnant i oktober samme år.

Med Christian 10.s tilladelse følger han den græske hærs hovedkvarter i krigen mellem Grækenland og Bulgarien i 1913, hvor han overværer slaget ved Dzumajok.

I januar 1914 træder han uden for nummer, men melder sig til tjeneste ved 1. verdenskrigs udbrud. Efter et kursus ved generalstaben i generalstabstjeneste og troppeføring 1918-1919 bliver han udnævnt til kaptajn i Livgarden. Han er på kursus i et år ved 16. Jægerbataillon i Metz, hvor han ved kursets ophør får tildelt ridderkorset af Æreslegionen den 8. november 1920.

Prins Aage i Fremmedlegionen

Ved Landmandsbankens krak i 1922 mister prins Aage sin formue, og efter aftale med sin fader beslutter han at gå ind i Fremmedlegionen. Dette elitekorps havde fascineret ham, siden han mødte løjtnant Selchau-Hansen, en dansker, der da gjorde tjeneste ved 2. Regiment og faldt i slaget ved El-Moungar i Algeriet den 2. september 1903.

I 1922 stiller general Buat, stabschef for den franske hær, prinsen til rådighed for marskal Lyautey, generalresident og øverstkommanderende for de franske styrker i Marokko; prinsen får grad af kaptajn. Det er marskalen, der bestemmer, at prins Aage skal afgå til en enhed under Fremmedlegionen i Marokko. Inden afrejsen fra Paris ønsker krigsminister André Maginot prinsen held og lykke med opholdet i legionen.

Efter at være ankommet med skib fra Marseille til Casablanca melder prins Aage sig hos marskal Lyautey og beder ham om at få kommandoen over et kompagni legionærer. Han afgår til 2. Regiment, hvis hovedstyrke er stationeret i Meknes med henblik på at bekæmpe modstandsgrupper i Atlasbjergene. I 1923 bliver regimentet sat ind syd for Taza mod stammerne Ait-Tseghouchen og Marmoucha, der ikke bare forsvarer sig kraftigt, men også foretager voldsomme modangreb, der slås tilbage alene på grund af legionærernes hårde modstand. Prinsen udmærker sig ved sit mod under disse træfninger og får sin første ærefulde omtale, der understreger hans vilje til ”at ofre sig uden hensyn, dels i sin enhed, dels ved staben, under træfningerne ved Bou-Arfa, Bou-Khamouj og El-Mers”.

Efter i 1924 at have været udkommanderet til 1. beredne kompagni afgår prins Aage i 1925 til staben hos den kommanderende general for de franske styrker i Marokko, hvorefter han deltager i Rif-kampagnen mod oprørslederen Abd-el-Krim. Han får sin anden hæderfulde omtale efter kampen ved djebel Bibane for ”at have udvist stort mod og for at have meldt sig frivilligt til de farligste opgaver ved at bringe ordrer frem til enhederne i forreste linie under den voldsomste ild”.

Fra december 1925 til marts 1926 er prins Aage på foredragsturné i USA, udsendt af det franske udenrigsministerium. Derefter gennemgår han en række kurser på Ecole de Guerre fra oktober 1926 til november 1928. Ved afslutningen af disse kurser gennemgår han ved forskellige enheder i Frankrig et obligatorisk kursus for nyuddannede. I 1929 kan han omsider vende tilbage til Marokko, hvor han genindtræder i stabstjenesten ved de franske styrker. Han deltager i operationerne ved Tadla og ved angrebene på Azarar-Fal og på Cedertræsbjergtoppen. Det giver hans overordnede anledning til at tildele ham en tredje hæderfuld omtale ”for at have lagt de smukkeste militære egenskaber for dagen”.

Fra 1930 til 1933 gør prins Aage stabstjeneste ved den algiersk-marokkanske grænse, siden ved 3. kavaleridivision i Frankrig. I mellemtiden bliver han promoveret til officer af Æreslegionen den 25. januar 1932. I løbet af 1933 afgår han til stabstjeneste ved 19. armékorps i Algier og dernæst ved en motoriseret enhed i Anti Atlasbjergene i Marokko.

Efter at være blevet udnævnt til bataillonschef i 1935 overtager han den 17. november 1937 kommandoen over 1. bataillon/3. Regiment, og ved sin personlighed formår han at sætte sit præg på bataillonens uddannelse med ønske om at kunne lede den i kamp. Han bliver skuffet over ikke at indgå i det kontingent af 3. Regiment, der i 1939 sendes til Sidi-bel-Abbès for at indgå i det korps, der skal afgå til Finland og som, under benævnelsen 13. halvbrigade, senere bliver sendt til Norge i 1940, hvor den deltager i kampene om Narvik.

Kilde: Commandement de la Légion Etrangère à Aubagne - JPEGKilde: Commandement de la Légion Etrangère à Aubagne}

Aftenen før kontingentet af 3. Regiment skal af sted med tog fra Taza, afgår bataillonschef Aage af Danmark pludselig ved døden. Nyheden om prinsens død spredes blandt legionærerne på banegården i Taza og vækker bestyrtelse.

I Taza blev der den 3. marts 1940 afholdt en ceremoni til prinsens ære. Næste dag blev hans kiste overført til Casablanca hvor man også afholdt en æresceremoni. Men prinsen, der er efterkommer af kong Louis Philippe, Fremmedlegionens grundlægger, havde udtrykt ønske om at blive begravet på legionens kirkegård i Sidi-bel-Abbès. Den 10. marts 1947 får han en højtidelig begravelse i Sidi-bel-Abbès, hvor han hviler til september 1962. Her bliver hans jordiske levninger overført til legionens kirkegård i Puyloubier sammen med general Rollet og legionær Zimmermann, som var den sidste der faldt under krigen i Algeriet.

JPEGKilde: Commandement de la Légion Etrangère à Aubagne}

I dag hviler bataillonschef Aage således i Frankrig ved siden af dem, som han havde viet en stor del af sit liv til.

Traduction effectuée par Jan René Westh

Dernière modification : 16/08/2012

til top