Overbygningsuddannelser på eliteskolerne


Den franske masteruddannelse (mastères spécialisés)

Bemærk:

Den franske mastère spécialisé (MS) er ikke det samme som den universitetsgrad Master of Science, der bruges i blandt andet USA og Storbritannien.

Den franske mastergrad er et certifikat, der udstedes af en række af de skoler, som er samlet i Conférence des Grandes Ecoles.

Optagelsesbetingelser:

Den studerende skal dokumentere at have afsluttet 5 års videregående studier. I visse tilfælde kræves der desuden 2-3 års relevant erhvervserfaring. Optagelse sker ved optagelsesansøgning samt skriftlige og mundtlige prøver og en samtale, hvor man skal gøre rede for, hvorfor man ønsker at blive optaget.

Antallet af udbudte master-forløb og antallet af emner er støt stigende. I alt er der omkring 300 emner at vælge mellem på de godt 100 ingeniørskoler og handelshøjskoler, som udbyder masterforløb. Uddannelsen varer 12-15 måneder, hvoraf 5-6 måneder foregår som praktik på virksomheder.

Uddannelsen er meget åben over for og optager mange udenlandske studerende. Flere og flere forløb udbydes på engelsk. Uddannelsen svarer til 90 points (crédits) i ECTS-systemet (European Credit Transfer System). Læs mere om pointsystemet: ECTS-systemet.

Prisen for uddannelsen varierer, afhængigt af om undervisningen forgår på en offentlig eller privat skole. I gennemsnit ligger prisen på 9.000 euro (cirka 68.000 kroner).

- Liste over masterspecialer, der udbydes

- Liste over skoler, der udbyder masterforløb

MBA

MBA (Master of Business Administration) er skabt i USA og er siden indført i Europa. Den studerende skal have gennemført 5 års videregående studier, det vil sige have eksamensbevis fra et universitet, en ingeniørskole eller en handelshøjskole. Dertil er det ofte et krav, at man har flere års relevant erhvervserfaring.

Til forskel fra en fransk specialiseret master er MBA-uddannelsen anerkendt over hele verden. Undervisningen er centreret omkring marketing, økonomi, administration, ledelse og human ressources.

Uddannelsen varer som regel et år. Der er mulighed for at studere på deltid over to år, så man kan arbejde og studere på samme tid.

MBA udbydes af handelshøjskoler, og prisen kan variere temmelig meget fra skole til skole.

Kontakt Informationscentret for studier i Frankrig CIEF for at få yderligere oplysninger om MBA-uddannelsen i Frankrig.

Dernière modification : 10/03/2006

til top