”Mit Danmark" af François Zimeray [fr]

Frankrigs ambassadør i Danmark François Zimeray bliver et år mere og giver sit syn på Danmark i ny videoserie. Danmark står François Zimerays hjerte meget nært. Han er faldet for Danmark og danskerne, og han har bedt om at blive længere. Han ser frem til endnu et år.

Frankrigs ambassadør i Danmark François Zimeray bliver et år mere og giver sit syn på Danmark i ny videoserie. Danmark står François Zimerays hjerte meget nært. Han er faldet for Danmark og danskerne, og han har bedt om at blive længere. Han ser frem til endnu et år.

Nu hvor han går ind i sit sidste år som Frankrigs ambassadør i Danmark, tænker François Zimeray tilbage på sit første møde med det land, som er kommet til at betyde meget for ham. For François Zimeray er danskernes livssyn og levevis enestående, og han ser Danmark som et foregangsland på mange områder.

Hans tid som ambassadør i Danmark har imidlertid været præget af tragiske begivenheder med terrorangrebene først i Paris i januar 2015, en måned senere i København, hvor han selv var tæt på at miste livet, igen i Paris i november 2015 og senest i Nice i juli i år. Danskernes store sympati og medfølelse i forbindelse med terrorattentaterne har gjort stort indtryk på François Zimeray og rørt ham dybt.

”Før jeg kom til Danmark, havde jeg en meget positiv fordom om landet, selvom jeg nærmest ikke kendte det. I dag føler jeg, at jeg har delt et af de vigtigste øjeblikke i mit liv med hele den danske befolkning, og det er med til at skabe et stærkt bånd”, udtaler François Zimeray. I dag ønsker han at præsentere ”Mit Danmark”: hans første møde med landet, legoklodsen som symbol på konsensusdemokratiet og den praktiske ånd, hans opfattelse af den danske lykke og hans syn på en ambassadørs rolle i det 21. århundrede.


Interview
: Bénédicte Hausmann
Produktion: Juliette Aymé
Tekstet af Malene Valeur og Nathalie Deramat

Dernière modification : 21/10/2016

til top