Jérôme Bonal, han arbejder altså i vin, ikke i Frankrig, men i Danmark. [fr]

JPEG

Han er langt fra vindistrikterne Bourgogne og Alsace, hvor han havde en del af sin barne- og ungdomsår. Men Jérôme Bonal er efter uddannelsen til idrætslærer i Frankrig og en tid som lærer Ribe blevet ansat på svigerforældrenes vingård i Vester Vedsted mellem Vadehavet og Ribe. I første omgang er det på prøvebasis, men han overvejer at tage det næste skridt, nemlig at uddanne sig ønolog eller noget andet i relation til vinproduktion.

JPEG

”Mine svigerforældre, Birte og Poul Kulmbach, købte stedet i 2007 og de første vinstokke. Siden er der kommet flere til i 2008, 2010 og 2012, så der nu er næsten 5.000. Til foråret skal der plantes yderligere 4.000 på den to hektar store gård. Og den første store høst på Vester Vedsted Vingård er overstået her i sensommeren, en høst, der skal blive til omkring 800 flasker, hovedsagelig hvid- og rosévin, men også lidt rød, siger Jérôme Bonal.

Den 34-årige Nancy-dreng har ansvaret for vinmarken i Vester Vedsted, mens svigerfaderen står for selve fremstillingen af vinen. Et tidligere værksted er afløst af en ny bygning, der omfatter vingårdens café med menukort samt butik med bl.a. vin, chokolade og et bredt udvalg i svensk antik. Det sidste er Birte Kulmbachs domæne
”Hele vingårdens produktion skal sælges herfra, og restauranter i Vadehavsregionen har vist interesse for vores vin i kraft af konceptet for området med lokale produkter”, siger Jérôme Bonal.

JPEG

Han hentyder til, at den danske del af Vadehavet er ligesom den tyske og hollandske del blevet udnævnt som Verdens Naturarv-
Livet er fuldt af tilfældigheder, og en af dem førte Jérôme Bonal til Danmark. Poul Kulmbach syntes, at datteren Marie skulle tage til Frankrig og finde en mand med vingård der. Det med den franske mand blev til alvor, da Marie – i dag lærer - mødte Jérôme på en campingplads i Alsace, hvor de begge arbejdede en sommer for at tjene penge. I dag bor familien Bonal lige uden for Ribe, og det vil ud over parret selv sige sønnerne Arthur på fire år, Pierre på to år og Matthieu på tre måneder. Og ægtefællen, ja, han arbejder altså i vin, ikke i Frankrig, men i Danmark.

JPEG

Dernière modification : 04/11/2014

til top