Militært samarbejde

Frankrig og Danmark har et meget aktivt og fornemt militært samarbejde på mange områder.

Militære operationer

Samarbejdet i Bosnien og Albanien i 90’erne viste de franske og danske soldaters fremragende evne til at kunne arbejde sammen i operationer. Efter disse indledende succes’er er en dansk bataljon (det næststørste kontingent i eksterne operationer med 340 soldater) underordnet Task Force North, som er under fransk kommando i Mitrovica i Kosovo. Til gengæld er et fransk kompagni underordnet en dansk bataljon. De franske og danske kompagnier logerer i den danske lejr ved navn Olaf Rye. Dette operative samarbejde er fortsat siden 1999 til stor tilfredsstillelse for begge parter. Da de danske styrker hovedsagelig er beskæftiget med udenrigsoperationer, er disse interesseret i Frankrigs erfaringer, hvis knowhow er anerkendt, særligt for operationer i Afrika. Ud over Kosovo, kan fremhæves udbytterige udvekslinger mellem begge landes stabe under fælles indsats i Afghanistan.

Hvad angår bekæmpelsen af pirateri i Det Indiske Ocean, deltager Frankrig og Danmark i fælles aktioner inden for NATO eller specifikke operationer såsom Operation Enduring Freedom (TF 150, Naval Operation OEF, blev ledet af Danmark fra september 2008 til januar 2009). De franske styrker, som er udstationeret i Djibouti (FFDJ), bidrager væsentligt til den logistiske støtte for danske flådestyrker udsendt til den somaliske kyst.

NATO: Frankrigs tilbagevenden i den militære kommandostruktur og konsekvenserne for Danmark

Frankrigs genindtræden i NATO’s integrerede militære kommandostruktur i april 2009 blev hilst velkommen af de danske politikere og medier. Forsvarsminister Søren Gade glædede sig over at se den tredje største bidragsyder til NATO’s operationer være tilbage i denne struktur. I den sammenhæng glæder ministeren sig over den franske beslutning om at sende tyve franske militærpersoner til CAOC1 (NATO Combined Air Operational Center) i Finderup i foråret 2010.

Udviklingen af interoperabilitet

Der er mange samarbejdsaktioner til fordel for udvikling af interoperabilitet (møder om havovervågning, kystvagtopgaver og amfibisk kapacitet på det maritime område), og der er en samlet stigning i forhold til antallet af udvekslinger inden for officersuddannelsen: Deltagelse af to danske officerer i regnskovstræning i Fransk Guyana, dansk deltagelse på Collège Interarmée de Défense (CID), udveksling af kadetter mellem St. Cyr og Hærens Officersskole, regelmæssige studiebesøg i Danmark af en kadet fra St. Cyr i forbindelse med internationale studier på 5. semester, samt udveksling og øvelser i de danske farvande og i København for kadetter af det Franske Søværns Officersskole og Søværnets Officersskole i Danmark som for eksempel det seneste anløb af 5 franske skoleskibe, som fandt sted i København i juni 2009.

Øget dansk engagement til fordel for fred i Afrika

Omlægningen af Danmarks Afrikapolitik (indbyrdes afhængighed i forhold til sikkerheds- og udviklingsstøtte) og viljen til at engagere sig yderligere til fordel for freden på dette kontinent har ført til flere samarbejdshandlinger med Frankrig (anbringelse af en instruktør for to år og etablering af et finansielt bidrag til den Fredsbevarende Skole i Bamako (Mali), lejlighedsvis deltagelse af en dansk instruktør i løbet af den operative planlægning på Kofi Annan International Peacekeeping Training Center i Accra (Ghana), regelmæssig deltagelse i RECAMP-øvelser (som står for Styrkelse af Afrikas kapacitet til fredsopretholdelse)).

Arktis

Arktis er et strategisk område for Danmark og er også et spørgsmål, som Frankrig følger aktivt og udviser stor interesse for. Frankrigs position som fast observatør i Det Arktiske Råd tillader, at man holder sig ajour med udviklingen i denne region.

Endvidere afspejler anløbet i Nuuk i 2008 af den franske fregat Tourville, som er et af de største skibe i den franske flåde, ligeledes Frankrigs interesse i denne del af det danske territorium.

Åbenhed i forhold til idedebat og informationsudveksling

Danskerne ønsker på trods af forbeholdet vedrørende de militære aspekter af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik at være informeret om udviklingen i det europæiske forsvar og de franske sikkerheds- og forsvarsrelaterede holdninger. Dette fører til regelmæssige udvekslinger mellem de danske og franske hæres stabe. Det franske EU-formandskab i 2. halvår af 2008 gjorde det muligt for Jacques Audibert, direktør for strategiske anliggender i det franske Udenrigsministerium, og for Frédéric Charillon, direktør for forsvarsstudier, at besøge Danmark. I den forbindelse blev særligt indlæggene vedrørende den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik værdsat.

NATO er også et lovende område for informationsudveksling. Konferencen ved Generalløjtnant Pascal Vinchon, der leder den franske militære repræsentation i NATO, der var blevet inviteret i forbindelse med NATO Days, som afholdtes i maj 2009 på Forsvarsakademiet i København, afspejler de danske interesser i forhold til de franske visioner.

Området for drøftelse af ideer synes at byde på interessante perspektiver. Et samarbejde mellem tænketanke er blevet iværksat med en række konferencer med franske forskere ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Dansk Institut for Militære Studier (DIMS).

I henhold til informationsudvekslingen afholdes endvidere møder inden for forskellige områder som for eksempel international ret (møder afholdt i februar 2009 mellem franske og danske jurister fra Forsvars- og Udenrigsministerierne om bekæmpelse af pirateri) eller operativ kommunikation (seminar afholdt i april 2009 for franske og danske delegationer vedrørende forsvarenes informations- og kommunikationsteknologi (DICOD)).

Dernière modification : 16/08/2012

til top