Magasinet ’La France’ har udgivet sin første bog « Vinhandleren fra rue Vauban » («Le Marchand de vins de la rue Vauban») [fr]

JPEGLa France, det skandinaviske magasin om Frankrig,­ har nu også kastet sig ud i bogbranchen. La France Forlag har udgivet sin første bog, den skønlitterære roman "Vinhandleren fra rue Vauban", skrevet af den danske forfatter Jørgen Helkiær, der tidligere har udgivet bøger på Gyldendal.

Historien om en fransk vinhandlerfamilies liv og skæbne fra tyverne og

op til slutningen af Anden Verdenskrig er en familiesaga om svigt,

undertrykkelse og had - og også en beretning om kærlighed, sammenhold og mod. Det er en vægtig familiekrønike i ordets allerbedste betydning.

Romanens handling foregår i Sydfrankrig med afstikkere til Paris. Hele

det franske miljø er skildret med mange charmerende scener undervejs, alt

sammen fortalt i et letflydende sprog. Den stort anlagte familiekrønike har

masser af lokalkolorit - og samtidig med romanens spændende handling får

læseren et indblik i Frankrig under marskal Pétains samarbejdende styre, der får betydning for hele landet.

Om forfatteren:

Jørgen Helkiær (født 1941) har altid været betaget af fransk historie og

levevis. De sidste mange år har forfatteren haft et hus i en lille by ved

foden af Pyrenæerne i Sydfrankrig. Områdets kultur og barske historie i

denne catalanske del af Frankrig har i høj grad givet forfatteren

inspiration til romanen "Vinhandleren fra rue Vauban".

Jørgen Helkiær

Vinhandleren fra Vauban

ISBN: 978-87-994855-0-5

448 sider

Udgivet af La France Forlag

Kan også købes på www.lafrance-shop.dk

Dernière modification : 11/12/2013

til top