Lancering af "Conseil pour la Francophonie au Danemark" [fr]

Den 15. maj 2012 blev der på Fredensborg Slot afholdt konstituerende møde for "Conseil pour la francophonie au Danemark". Dette råd står under protektora­tet af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen. Den schweiziske ambassadør Viktor Christen lancerede rådet på det XIII. Francophonie topmøde som led i Schweiz’ formandskab frem til oktober 2012. Målet for dette råd er at fremme synligheden af de allerede eksisterende frankofone samarbejdsformer i Danmark og at sørge for en bedre indbyrdes koordinering af disse samt at lancere nye projekter. Aktiviteterne skal ses som et bidrag til den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Danmark.

Ud over Hans kongelige Højhed Prinsgemalen deltager to ambassadører fra de i Danmark akkrediterede frankofone lande (Schweiz og Burkina Faso) samt en repræsentant fra hhv. den danske centraladministration og de danske uddannelsesinstitu­tioner i dette nyetablerede råd.

Under mødet understregede Prinsgemalen, hvor vigtigt det er at forbedre synligheden af de frankofone aktiviteter og de allerede eksisterende kultu­relle bindeled mellem Danmark og de frankofone lande.

Læs hele pressemeddelelsen her :

PDF - 7.5 kb

Dernière modification : 11/07/2012

til top