Jérôme Chappellaz modtager Niels Bohr Instituttets Æresmedalje, som belønning for et langvarigt fransk-dansk samarbejde [fr]

Glaciologen Jérôme Chappellaz modtog d. 26. november Niels Bohr Instituttets Æresmedalje, som blev overrakt af institutleder Robert Feidenhans’l. Jérôme Chappellaz er direktør for Laboratoire de Glaciologie et Géophysique de l’Environnement i Grenoble og har i over 25 år studeret historien om jordens klima gennem studier af iskerner, der er boret gennem iskapperne på Antarktis og Grønland.

JPEGFor fjerde år i træk uddeles Nils Bohr Instituttets Æresmedalje som belønning til forskere for deres remarkable arbejde og deres indsats for realiseringen af internationalt samarbejde. Sidste års prismodtager, Fabiola Gianotti, som spillede en central rolle i opdagelsen af Higgs-boson og som siden er blevet forfremmet som leder af CERN.

I år gik prisen til Jérôme Chappellaz. I 1992 var han én af de første forskere, som gennem sine forskningsresultater fra en iskerne på Antarktis kunne påvise, at der var en sammenhæng mellem Jordens klima og mængden af drivhusgasser i Jordens atmosfære.

Siden har han uden ophør uddybet dette arbejde, bl.a. gennem et tæt samarbejde med forskerne på Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet. Han har således foretaget flere Grønlandsekspeditioner sammen med professor Dorthe Dahl Jensen (tidligere modtager af den franske orden Les Palmes Académiques) og professor Thomas Blunier. På denne måde fortsættes et fransk-dansk forskningssamarbejde, som blev indledt i 60’erne mellem danske Willi Dansgaard og franske Claude Lorius, som begge er foregangsmænd inden for denne disciplin.

I følge Jørgen Peder Steffensen fra Center for Is og Klima er Jérôme Chappellaz «en fremragende forsker, og han brænder virkelig for forskningen. Han har udviklet en ny laser-teknik, så man meget hurtigt og effektivt kan måle isens indhold af luftbobler og bestemme sammensætningen af fortidens atmosfære. Det har givet et boost til målingerne».

Ud over at belønne Jérôme Chappellaz’ menneskelige og videnskabelige kvaliteter, understreger denne udmærkelse desuden den globale interesse for klimaforandringer.

JPEG

Robert Feidenhans’l, diretør for Niels Borh Instituttet og Jérôme Chappellaz.

JPEG

Efter medaljeoverrækkelsen holdt Jérôme Chappellaz et medrivende foredrag for alle sine samarbejdspartnere og andre forskere fra samme disciplin : « Atmospheric composition and climate from polar ice cores ».

Foto : Marie-Elisabeth Colin

Dernière modification : 02/12/2014

til top