Invitation - Dansk-fransk konference under protektion af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik [fr]

Samhandelen mellem Frankrig og Danmark er på et væsentligt lavere niveau end landenes størrelse og økonomi berettiger til. Derfor har Dansk-Fransk Handelsunion og Prins Henriks Skoles Fond i samarbejde med CBS arrangeret en konference, torsdag den 13. oktober, for at skabe et bedre kendskab til forholdene i Frankrig og Danmark og dermed et bedre afsæt for styrkelse af handlen mellem de to lande.

Under konferencen sættes der fokus på forskellene mellem fire nøglesektorer i Danmark og Frankrig:

1. Virksomhedsledelse

2. Arbejdsmarkedet

3. Den offentlige forvaltning

4. Uddannelse

Konferencen indledes af forhenværende kulturminister Per Stig Møller. Derefter vil fremtrædende repræsentanter for hver sektor indføre os i forholdene i de to lande.

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik holder det afsluttende indlæg. Alle indlæg vil blive holdt på dansk eller fransk med simultanoversættelse.

Efter konferencen vil Dansk-Fransk Handelsunion være vært ved en reception.

Sted:

Copenhagen Business School

Solbjerg Plads 3, Frederiksberg

Dato:

13. oktober 2011, kl. 13:30 - 18:00

Tilmelding:

Deltagelse er gratis. Tilmelding skal ske senest

10. oktober til Dansk-Fransk Handelsunion på: info@dansk-fransk.dk

PDF - 546.5 kb
Programme

Dernière modification : 11/12/2013

til top