« French Natural Beauty » på Ambassaden [fr]

Det franske eksportfremstød ”French Natural Beauty” blev afholdt den 9. juni 2016 i de smukke saloner på den franske Ambassade.

De danske forbrugere efterspørger naturlig og øko-certificeret kosmetik og hudpleje. Derfor havde Business France arrangeret et eksportfremstød den 9. juni 2016 på Ambassaden, hvor 7 franske hudpleje-brands, som endnu ikke er på det danske marked, kunne præsentere deres produkter og lave aftaler med de over 30 fremmødte danske agenter/distributører, indkøbere, journalister og bloggere. Dagen blev afsluttet med en networking reception, hvorefter gæsterne fik en ”goodie-bag” med hjem med produkter fra de udstillende firmaer.

Er du interesseret i at høre mere om de deltagende firmaer, eller om økologisk hudpleje fra Frankrig generelt, så kontakt Annemette Jensen hos Business France : annemette.jensen@businessfrance.fr


© Business France/DK

© Business France/DK

© Business France/DK

Dernière modification : 30/06/2016

til top