Franske Film Mandage’14 - fra d. 17. feb til d. 12. maj [fr]

Velkommen til Franske Film Mandage!
Institut français og Grand Teatret har sammensat en forårsbuket, som byder på lidt af hvert! Vi åbner med den fransksprogede auteur-film ’Fortiden’ af den iranske instruktør Asghar Farhardi.

Se de andre film i programmet!

FORTIDEN (LE PASSÉ), ASGHAR FARHADI

JPEG

7 FEB - 19.00 i Grand Teatret (CPH) & i Øst for Paradis (AAR)

Oscar-vinderen Asghar Farhadi (’Nader og Simin – en separation’) er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer. Den fransksprogede film starter med at Ahmad (Ali Mosaffa) kommer tilbage til Paris fra Teheran. Ahmad skal under- skrive skilsmissen med Marie (Bérénice Bejo), som han har været separeret fra i fire år. Ma- rie har i mellemtiden indledt et forhold til Samir (Tahar Rahim), som hendes teenagedatter Lucie bryder sig dårligt om. Ahmad er kun på fransk visit, men inddrages hurtigt i familiekonflikterne, der stikker dybere end som så – og atter afdæk- kes hemmeligheder og løgne med forbløffende konsekvens.

Medvirkende: Bérénice Bejo, Tahar Rahim, Ali Mosaffa …
Drama, 130 minutter
Fransk tale & Dansk tekst

LA JALOUSIE, PHILIPPE GARREL

JPEG

24. FEB - 17.30 i Grand Teatret 19.00 i Øst for Paradis

Veteranen Philippe Garrel er tilbage med en stilfuld sort-hvid film, der foregår i nutiden, men som i tone og stemning minder svært om de gode, gamle nybølgefilm. Instruktørens søn spiller den mandlige hovedrolle som en ung, stræbsom skuespiller, der ikke kan leve op til ansvaret som familiefar. Han opgiver hustru og barn for at være sammen med filmens femme fatale, Claudia (Anna Mouglalis, som spillede over for Mads Mikkelsen i ‘Coco Chanel og Igor Stravinsky’), der nok gengælder hans følelser, men – det er jo i Paris, at historien udspilles - ikke er bleg for at lade sig besnakke af andre mænd. Og så har vi balladen.

Medvirkende : Louis Garrel, Anna Mouglalis, Rebecca Convenant m.fl.
Drama, 76 minutter
Fransk tale & Engelsk tekst

QUAI D’ORSAY, BERTRAND TAVERNIER

JPEG

3 MAR - 16.40 i Grand Teatret 19.00 i Øst for Paradis

Det er ikke ‘The Office’ om igen, men man er tilgivet, hvis man finder fælles træk, når man nyder den ind i mellem grovkornede politiske komik i ’Quai d’Orsay’, der også spidder livet i regeringskontorerne. Bertrand Tavernier ken- der sine lus på gangen og har åbenlyst moret sig kosteligt med portrættet af en uforud- sigelig (hvis ikke utilregnelig) udenrigsmin- isters højenergiske gøren og laden i minis- terkontorerne, hvor papirerne flyver om ørerne på embedsmændene, hver gang han gør sin entré. Ministerens valgsprog – ansvar, enhed og effektivitet - lyder af Orwell’sk Newspeak, men ultimativt sætter ministeren handling bag ordene. Det må man bare elske ham – og fil- men – for.

Medvirkende: Thierry Lhermitte, Raphael Personnaz, Niels Arestrup, Bruno Raffaelli, Julie Gayet m.fl.
Komedie, drama 113 minutter
Fransk tale & Engelsk tekst

MARIUS, DANIEL AUTEUIL

JPEG

10 MAR - 17.00 i Grand Teatret

Skuespilleren Daniel Auteuil debuterede som instruktør med det følelsesbrusende Provence- drama ’Brøndgraverens datter’, der i sin tur tog tråden op fra Marcel Pagnol-filmatiseringerne ‘Kilden i Provence’ og ’Manon og kilden’, hvor samme Auteuil slog igennem som skuespiller. Derfor er det helt logisk, at det også er Auteuil, som står for og bag kameraet i den nye filma- tisering af Pagnols Marseille-trilogi. Første del udspilles I Marseilles havnekvarter i 1920’erne. Marius (Raphael Personnaz) drømmer både om den bedårende muslingesælger Fanny (Victoire Belezy) og om at sejle på de syv have, men frem- deles arbejder han i den havneknejpe, hans far (Auteuil) driver. Marius har dog mere end svært ved at udtrykke sine følelser for Fanny, der sam- tidig opvartes af den noget ældre fabriksejer Panisse (Jean-Pierre Darroussin).

Medvirkende : Daniel Auteuil, Jean-Pierre Darroussin, Raphael Personnaz, Victoire Belezy…
Drama, 93 minutter
Fransk tale & Engelsk tekst

FANNY, DANIEL AUTEUIL

JPEG

10 MAR - 19.15 i Grand Teatret

’Fanny’ tager fat, hvor ’Marius’ sluttede: Med Marius ude på havet, og Fanny i en mildt sagt svær situation hjemme på havnen i Marseille. Fanny ved udmærket, at Marius nærer stærke følelser for hende, men som de siger i det politiske liv: Indflydelse kræver tilstedeværelse. Marius har dog formået at så et enkelt frø, der knytter Fanny tæt til ham – selv om han er mange tusind kilometer væk. Hvilket dog ikke forhindrer den rige Panisse i at gøre sin indflydelse gæl- dende. Som i den første film, skorter det ikke på drama, men Auteuil formår at bløde den spænd- te atmosfære op med sydfransk charme, vid, humør og de generøse mængder alkohol, som hans egen figur i filmen har privilegiet at servere.

Medvirkende: Daniel Auteuil, Jean-Pierre Darroussin, Raphael Personnaz, Victoire Belezy
Drama, 93 minutter
Fransk tale & Engelsk tekst

LES BEAUX JOURS (BRIGHT DAYS AHEAD), MARION VERNOUX

JPEG

17 MAR - 17.00 i Grand Teatret 19.00 i Øst for Paradis

Fanny Ardant spiller en af sit livs roller som en tandlæge, der lader sig pensionere, men snart finder ud af, at hun har uformindsket appetit på livet – og på kærligheden. Hendes døtre giver hende et medlemsskab til en seniorklub, hvor hun slet ikke kan finde sig til rette. Hun når dog at starte en flirt med stedets IT-lærer, der er halvt så gammel som hende – og lidt af en kvin- debedårer. Både hendes seksualitet og hendes selvværd genvækkes af affæren med den unge mand, som hun i sin letsindighed ikke gør alt for meget for at skjule – heller ikke over for sin in- tetanende ægtemand.

Medvirkende : Fanny Ardant, Laurent Lafitte, Patrick Chesnais, J ean-Francois Stevenin
Drama, 95 minutter
Fransk tale & Engelsk tekst

YVES SAINT LAURENT, JALIL LESPERT

JPEG

24 MAR - 19.00 i Grand Teatret & Øst for Paradis

Paris januar 1958. Den kun 21-årige Yves Saint Laurent har taget over efter Christian Dior og står nu foran at skulle præsentere sin første haute couture kollektion for huset. Kollektionen bliver modtaget med enorm succes, og samme dag møder han Pierre Bergé, der skal blive hans store kærlighed, men også trofaste forretningspartner. Fra og med denne skelsættende dag vil de aldrig vige fra hinandens side. Tre år senere etablerer de virksomheden Yves Saint Laurent, som bliver et af de største mærker inden for mode nogensinde. På trods af sin usikkerhed og de dæmoner, han konstant kæmper mod, får Yves Saint Laurent med Pierre Bergé ved sin side pustet liv i modeverdenen, og den vil aldrig blive den samme igen...

Medvirkende : Pierre Niney, Guillaume Gallienne, Charlotte Lebon, Laura Smet, Marie de Villepin, Xavier Lafitte
Drama, 101 minutter
Fransk tale & Dansk tekst

GRAND CENTRAL, REBECCA ZLOTOWSKI

JPEG

31 MAR - 19.00 i Grand Teatret & Øst for Paradis

Léa Seydoux er nærmest blevet verdensberømt for sin rolle som pigen med det blå hår i ‘Adèles liv’, men hun har flere strenge at spille på. I ‘Grand Central’ er det et atomkraftværk, der agerer bagtæppe, mens der i forgrunden udspiller sig et trekantsdrama, hvor der snart er akut nedsmeltningsfare. Tahar Rahim (som imponere- de i ‘Profeten’ og senest også i Asghar Farhadis ‘Fortiden’) spiller den udefrakommende Gary, der tager job inden for et atomkraftsværks radioak- tive sfære – og hurtigt falder for Karole (Seydoux), der godt nok har en kæreste, men som på mange leder drømmer om et andet og bedre liv langt fra sin triste arbejderklassetilværelse i den franske provins.

Medvirkende : Tahar Rahim, Léa Seydoux, Olivier Gourmet, Denis Menochet, Johan Libereau
Drama, 94 minutter
Fransk tale & Engelsk tekst

SVINENE (LES SALAUDS), CLAIRE DENIS

JPEG

7 APR - 19.00 i Grand Teatret & Øst for Paradis

Claire Denis’ første film i dansk biografdistribu- tion handler om en kaptajn (Vincent Lindon) på en supertanker, der vender tilbage til Paris efter at hans svoger er afgået ved døden. Kaptajnens niece hævder, at der er tale om mord og an- klager en lyssky pengemand for forbrydelsen, og så sætter en mystisk hævnthriller med uforud- sigelige konsekvenser ellers i gang. Undervejs inddrages rigmandens elskerinde (Chiara Mas- troianni), men selv om hun medvirker i en af filmårets smukkeste og mest sanselige sexscener, er begæret i filmen altovervejende af den betændte variant – fedtet ind i penge og magt. Alt dette indfanges i hypnotiske billeder af veteranen Agnès Godard, der sammen med Tindersticks manende molakkorder bidrager substantielt til filmens fantastiske, ildevarslende stemningsbilleder.

Medvirkende : Vincent Lindon, Chiara Mastroianni, Julie Bataille m.fl.
Drama, 100 minutter
Fransk tale & Dansk tekst

ABUS DE FAIBLESSE (ABUSE OF WEAKNESS), CATHERINE BREILLAT

JPEG

14 APR - 19.00 i Grand Teatret

Der tages direkte fra hovedstolen i Catherine Breillats selvbiografiske fortælling om en filmin- struktør (fabelagtigt spillet af Isabelle Huppert), som efter et slagtilfælde lander i armene på en manipulatorisk bedrager. Hvilket er præcis det samme, der skete for Breillat (’Romance’ og ’Anatomy of Hell’) selv, da hun efter et sygehusop- hold på et halvt år ramlede ind i en charlatan fra det virkelige liv – og tilbød ham at spille hovedrollen i sin næste film. Hvor galt den slags kan gå, skildrer Breillat på vanlig isnende facon, usentimentalt og helt ind til benet med alt hvad dertil hører af giftige magtspil. Svagheden er nemlig ikke nogen entydig størrelse, for nok er hovedpersonen hårdt ramt på kroppen, men hendes anvendelse af sine mentale forspring er med til at give den usunde relation et helt sadomasochistisk præg. Livet er i sandhed ikke for de knækkede liljer..

Medvirkende : Isabelle Huppert, Kool Shen, Laurence Ursino, Christophe Sermet, Ronald Leclercq
Drama, 104 minutter
Fransk tale & Engelsk tekst

SELV I DE BEDSTE HJEM (DANS LA MAISON), FRANÇOIS OZON

JPEG

28 APR - 17.00 i Grand Teatret 19.00 i Øst for Paradis

François Ozon har tidligere - i ’Swimming Pool’ – skildret en udtørret krimiforfatter, hvis kreati- vitet vækkes i mødet med en seksuelt udfarende kvinde. Et kødeligt tvist på de samme dynamik- ker driver instruktørens nye, forførende film frem, måske Ozons stærkeste siden dramaet fra 2003. I denne ombæring er omdrejningspunktet en midaldrende skolelærer (Fabrice Luchini) med en mislykket forfatterkarriere på cv’et, der får sine sanser vakt af en begavet elevs ud- penslede stile, bl.a. om elevens begær efter en klassekammerats mor - med lærerens uopfyld- te gallerist-hustru (Kristin Scott Thomas) som måbende, men også pirret tilskuer.

Medvirkende : Fabrice Luchini, Kristin Scott Thomas, Vincent Schmitt, Ernst Umhauer
Drama, 105 minutter
Fransk tale & Dansk tekst

CASSE-TÊTE CHINOIS (CHINESE PUZZLE), CÉDRIC KLAPISCH

JPEG

5 MAJ - 19.00 i Grand Teatret & Øst for Paradis

Cédric Klapisch forstår kunsten at holde mange bolde i luften uden at tabe den røde tråd - også når turen går over Atlanten, og hans ellers meget franske film skifter åsted fra Paris til New York. Her løber Romain Duris (Xavier hedder han i filmen) omkring og bakser med tilværelsens mange benspænd. Xavier er nyskilt, og hans eks- hustru har valgt at flytte hegnspælene – og tage børnene med. Og så flytter Nissen naturligvis med. Og møder kærligheden i flere former, mens han kæmper med opholdstilladelser, kulturkløfter og den bog, som han efterhånden har skrevet længe på, samt en lille sæddona- tion, som skal gøre veninden i Chinatown lykke- lig. Cécile de France og Audrey Tautou bidrager yndefuldt til historiens romantiske kludetæppe, men historien hviler på Romain Duris’ skuldre, og den bærer han humørfyldt og charmerende igennem.

Medvirkende : Romain Duris, Audrey Tautou, Cécile de France, Kelly Reilly, Sandrine Holt, Margaux Mansart, Pablo Mugnier-Jacob
Komedie, drama, 95 minutter
Fransk tale & Dansk tekst

UNG OG SMUK (JEUNE ET JOLIE), FRANÇOIS OZON

JPEG

12 MAJ - 19.00 i Grand Teatret & Øst for Paradis

7-årige Isabelle er med sin familie i sommer- hus og møder den tyske turist Victor, som er fuldstændig betaget af den forførende smukke pige. Helt bevidst om sin tiltrækningskraft og besat af tanken om at miste sin uskyld, lader hun ham blive den første, men skuffes over oplevelsen. Tilbage i Paris opsøger Isabelle mere erotisk erfaring, hvilket leder hende ud i et farligt seksuelt spil og en række valg, som hun måske ikke forstår konsekvenserne af. François Ozon er tilbage med en film, der i sin stærke og fordomsfri skildring af et ungt kvindesind på én gang italesætter uskyldstabet og udfordrer den frigjorte ungdom.

Medvirkende : Marine Vacth, Charlotte Rampling, Géraldine Pailhas
Drama, 95 minutter
Fransk tale & Dansk tekst

Dernière modification : 12/02/2014

til top