Fransk delegation så dansk Ebola-beredskab [fr]

Frankrig og Danmark samarbejder tæt inden for forsvarsområdet, hvilket den nylige erfaringsudveksling i Aalborg mellem det danske og det franske flyvevåben indenfor Ebola-beredskab vidner om.

JPEG

Den 6. februar 2015 besøgte en større fransk delegation Air Transport Wing Aalborg for at se den danskudviklede løsning til at evakuere patienter med svært smitsomme sygdomme .Ti læger og ingeniører fra det franske flyvevåben deltog i besøget ved Eskadrille 690 på Air Transport Wing Aalborg for at få indblik i den danske løsning til at evakuere for eksempel ebolapatienter.

Den danske løsning består af en række fleksible moduler, som på meget kort tid kan monteres i lastrummet på en C-130J, og dermed omdanne flyet til et mindre flyvnende hospital. Modulløsningen har været anvendt i Danmark i adskillige år, men i forbindelse med ebolaudbruddet sidste sommer, blev der iværksat en række tiltag, så modulerne også kunne håndtere patienter med den frygtede smitsomme sygdom.

JPEG

Den franske delegation brugte hele dagen på Air Transport Wing Aalborg og tog først på aftenen tilbage til Frankrig.

Foto: FLVFOT

Dernière modification : 11/02/2015

til top