Fælles hilsen fra den tyske og den franske ambassadør i København [fr]

JPEG Frankrig og Tyskland fejrer snart 50-årsdagen for Elysée-traktaten, som blev underskrevet den 22. januar 1963 af den daværende franske præsident Charles de Gaulle og den daværende tyske forbundskansler Konrad Adenauer. Traktaten beseglede et udsædvanligt partnerskab mellem vore to lande. Aftalen danner grundlaget for det eksemplariske samarbejde mellem to stater og har muliggjort opbygningen af et oprigtigt venskab.

For at fejre denne begivenhed på behørig vis har vore regeringer besluttet sig for at afholde ”Et fransk-tysk år: 50-årsdagen for Elysée-traktaten” fra september 2012 og frem til juli 2013.

Det fransk-tyske år indskriver sig i et langt historisk perspektiv og vedkommer os stadigvæk den dag i dag. Markeringen vil kunne opleves ikke kun i Tyskland og Frankrig, men i hele Europa. Det fransk-tyske år er for alle! Derfor har vi på den tyske og den franske ambassade besluttet os for at gå sammen om at præsentere et varieret og forhåbentligt attraktivt program for vore danske venner og herboende tyskere og franskmænd, så vi også her i Danmark kan markere denne skelsættende dag for EU’s udvikling.

JPEG I forbindelse med det fransk-tyske år vil der blive afholdt en række arrangementer, især kulturelle, de kommende måneder. Der vil være noget for alle aldre og for enhver smag.

Vi opfordrer alle til regelmæssigt at besøge rubrikken for traktatens 50-års jubilæum på vore hjemmesider. Her kan man løbende informere sig om de kommende arrangementer. Alle er hjertelig velkomne!

Det fransk-tyske venskab vedrører ikke kun Frankrig og Tyskland, men hele Europa. Et sådant venskab skal plejes. Lad os gøre 50-årsdagen til et enestående og uforglemmeligt øjeblik! Længe leve det fransk-tyske venskab!

JPEG - 43.9 kb
Véronique Bujon-Barré
Frankrigs ambassadør
JPEG - 1.8 kb
Michael Zenner
Forbundsrepublikken Tysklands ambassadør

GIF Den tyske ambassade i Danmark

Dernière modification : 05/11/2012

til top