Dialogmøde om klima på Den Franske Ambassade [fr]

Den 24. juni 2015 afholdt Den Franske Ambassade et dialogmøde om COP21, som var arrangeret af CONCITO. CONCITO er en grøn tænketank, hvis formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Danmark stod i spidsen for COP15, og det var derfor et oplagt afsæt for at diskutere COP21, som afholdes i Paris til december.

Omkring tyve danske aktører fra NGO’er, virksomheder mv. var samlet for at udveksle deres synspunkter om de klimaforhandlinger, som er i gang, og give deres indspark og forventninger videre frem mod COP21. En repræsentant fra en fransk tværministeriel klimagruppe var til stede for at fremhæve de næste etaper af klimaforhandlingerne og understrege vigtigheden af Lima-Paris Action Agenda.

Lima-Paris Action Agenda afdækker en række fælles klimainitiativer, som er foreslået af repræsentanter fra regeringer, NGO’er, offentlige og internationale institutioner, virksomheder mv.

For mere information om COP21: http://www.cop21.gouv.fr/en

Foto : Thibault Lambert

Dernière modification : 02/07/2015

til top