Det påbegyndte restaureringsarbejde af det Thottske Palæ fortsætter [fr]

Det påbegyndte restaureringsarbejde af det Thottske Palæ fortsætter de kommende uger. Gobelinerne, som har prydet musiksalonen på den franske ambassade i Danmark indtil nu, blev sendt tilbage til Frankrig i august for at blive restaureret og nu er det selve musiksalonens tur.

Salonen har været indrettet som musiksalon lige siden midten af det 18. århundrede. Udsmykningen af selve salonen har dog en broget historie : Nogle dele stammer fra 1752 - og andre fra det 19-århundrede. Der er truffet beslutning om at forsøge at gendanne udsmykningen fra dengang Baron Reedz-Thott fik restaureret palæet under ledelse af den danske arkitekt Gotfred Tvede tilbage i 1893.

Musiksalonen vil således genfinde sin pragt takket være især to franske virksomheder, specialiseret i restaureringen af historiske bygninger.

Arbejdet med paneler og træbeklædning vil blive udført af virksomheden Asselin.

Udsmykningsarbejdet vil blive udført af l’Atelier de Ricou eksperter indenfor dette område og takket være deres know-how nærmer dette arbejde sig udførelse af kunst.

Restaureringen finder sted under Frédéric Didiers ledelse, som til daglig er ansvarlig for bevaringen og vedligeholdelsen af Versailles slottet.

Dernière modification : 27/09/2013

til top