Tag med på en virtuel rundtur på Den Franske Ambassade

Ambassadens beliggenhed
Ambassadens beliggenhed
Ambassadens beliggenhed
Ambassadens beliggenhed
Ærestrappen
Ærestrappen
Den Røde Salon
Gyldenløvesalonen
Gyldenløvesalonen
Gyldenløvesalonen
Gyldenløveværelset
Gyldenløveværelset
Gyldenløveværelset
Gyldenløveværelset
Den store salon
Den store salon
Den store salon eller musiksalonen
Den store salon eller musiksalonen
Den dobbelte salon
Den dobbelte salon
Den dobbelte salon
Den dobbelte salon
Den dobbelte salon
Spisestuen
Spisestuen
Spisestuen

Nyt om det Thott’ske Palæ’s arkitektoniske historie

I oktober 2002 anmodede det franske udenrigsministerium på anbefaling af det Thott’ske Palæ’s "Videnskabelige komité"(1) kunsthistorikeren mag.art. Ulla Kjær, museumsinspektør ved Nationalmuseet og historikeren Eva Trein Nielsen om at lave en undersøgelse af det Thottske Palæs arkitektoniske historie fra (1683-1686) til vore dage.

I undersøgelsen har man lagt stor vægt på at benytte sig af de arkiver, som de to historikere har kunnet få adgang til.

Ved at læse komtesse Anna Sophie Schack født Rantzau’s private arkiver, der befinder sig på Rigsarkivet i København, har det været muligt at kaste lys over hidtil ukendte forhold.

Sædvanligvis har man (jf. Madame Louis Hermites værk "La vie d’un palais danois" Forlaget H. Hagerup 1933) tillagt arkitekten Nicolas Jardin de forandringer, der blev foretaget ved Palæet i det XVIII årh., både hvad angår de ydre og de indre ændringer, foretaget i 1763 og 1764 efter anmodning fra Otto Thott, der siden 1760 havde ejet slottet.

Ulla Kjær og Eva Trein Nielsens forskning har gjort det muligt at drage den konklusion, at Nicolas Jardin ganske rigtigt var ophavsmand til de ydre forandringer, men at de indre forandringer til gengæld var blevet udført nogle år tidligere af den franske arkitekt Christophe Jacob Vallois efter anmodning fra den daværende ejer komtesse Anna Sophie Schack.

Komtesse Schack købte Palæet på Kongens Nytorv i 1754 af grev Frederik-Christian Danneskjold. Hun beholdt det til sin død i 1760. Dernæst blev Palæet i henhold til hendes testamente solgt på auktion og erhvervet af Otto Thott.

Som Ulla Kjær og Eva Trein Nielsen siger i deres rapport er der ingen tvivl om at ændringen af hovedbygningens facade blev foretaget af arkitekt Nicolas Jardin, idet der eksisterer en radering af en af hans elever, G.E. Rosenberg, fra 1763, der forestiller facaden efter ændringen og er lavet efter en tegning af Nicolas Jardin fra samme år.

Men komtesse Schacks private arkiver omfatter talrige breve vedrørende det arbejde, der blev udført på Kongens Nytorv af den franske arkitekt Christophe Jacob Vallois (udbygning af fløjen langs Bredgade, indretning af "Runddelen" til beboelse, nyindretning af bel etagen, etc…). Efter sigende, forlod Christophe Jacob Vallois Danmark i november 1756 efter 2 års ophold og man går ud fra at arbejdet fortsatte et stykke tid efter hans afrejse, for som arkitekten skrev, "det tager tid at indrette et palæ korrekt især i en gammel bygning, således at det bliver anvendeligt".

Alt i alt og for at citere vore historikere, så havde Anna Sophie Schack startet ændringen af det barokke palæ, forankret som det var i det ceremonielle, til en moderne herskabsbolig i fransk stil, der i højere grad var baseret på selskabslivet og komfort.

(Overstættelse : Inger Bramming)

(1) Dette rådgivende udvalg, der blev nedsat i maj 2002, har som danske deltagere Steen Hvass, Hans Munk Hansen og Hanne Raabyemagle.

Dernière modification : 14/08/2012

til top