Christian Prigent, en digter i Aarhus og København [fr]

JPEG

I Aarhus :

D. 15. april 2011 afholdt den danske forening for samtidig litteratur på fransk (SLC) i samarbejde med det franske institut en dag med oplæsninger, debatter og forestillinger, for at fejre fransksproget samtidsteater.

Digteren Christian Prigent var inviteret til lejligheden og deltog både i oplæsninger og debatter.

Forfatteren fortalte ligeledes om sit værk Une Phrase pour ma mère, der er en autobiografisk tekst hvori sproget bliver et symbol på en søgen efter identitet i forhold til moderskikkelsen.

Christian Prigent er en af Frankrigs mest toneangivende digtere gennem de seneste tredive år. Prigent var bl.a. med til at starte avantgarde-tidsskriftet TXT i halvfjerdserne, og i dag står han som en af Frankrigs mest estimerede forfattere. Forfatterskabet spænder over forskellige genrer. Ikke mindst forfatterens teoretiske essays har været med til at præge den litterære debat. Et par vigtige titler er Une phrase pour ma mère fra 1996 og Ceux qui merdRent (essays, 1991). Forfatterens seneste udgivelser er Météo des plages (2010) og Compile (2011). Alle disse bøger er udgivet ved forlaget P.O.L.

I København :

Dagen efter var der omkring 30 deltagere til en dialog med forfatteren, der foregik på både fransk og dansk, i Poesiens Hus.

Forfatteren tegnede et billede af sin rolle indenfor de litteraturmagasiner som han har været med til at starte op, i særlig grad talte han om TXT samt om sit liv som digter der har udgivet sine værker gennem længere tid.

I halvanden tilme handlede det om avantgarde-bevægelsen og fransk samtidspoesi på dette sted viet til at levendegøre litteratur.

Dernière modification : 11/12/2013

til top