Bobler til Danmark [fr]

Den Franske Ambassades Handelsafdeling UBIFRANCE arrangerede torsdag den 30. maj en champagne-smagning for fagfolk i vin- og restaurationsbranchen. 12 medlemmer af det franske champagnesyndikat « SyndicatGénéral des Vignerons de la Champagne (SGV) » fik dermed lejlighed til at præsentere deres produkter og undersøge mulighederne for samarbejde med skandinaviske fagfolk.

JPEG

Smagningen fandt sted i Ambassadørens residens, det Thottske Palæ på Kgs. Nytorv, hvor 115 besøgende smagte champagner i de prestigefyldte rammer. Producenterne viste hermed deres vilje til at investere i det skandinaviske marked og friste de lokale forbrugere. Danske fagfolk fra vinbranchen fik mulighed for at opdage « Champagnes de Vignerons » producenternes diversitet og forhåbentlig dermed få lyst til at indgå nye forretningsrelationer.

Den franske delegation var sammensat af virksomheder fra de fire vinområder i Champagneregionen som ialt tæller 5000 producenter. De sælger champagne under det kollektive mærke « Les Champagnes de Vignerons », som blev lanceret af SGV syndikatet i 2001. Champagneregionens fire områder er: Côte des Bar, Côte des Blancs, Montagne de Reims og Vallée de la Marne. « Champagnes de Vignerons » mærket garanterer sporbarhed og kvalitet som forpligter producenten og hans domæne. Der er tale om sjældne og udtryksfulde champagner, som afspejler et unikt terroirpræg og hver enkelt producents ekspertise, som er videreført fra generation til generation. Innovation står også højt på dagsordenen hvilket sikrer kontinuiteten og kvaliteten i champagnerne.

Champagneregionen er Frankrigs og verdens største vinområde målt på salgsværdi. Eksporten har været markant stigende de sidste 10 år, og har dermed styrket champagnens omdømme på verdensplan. Danmark er et vigtigt marked for champagne, idet importen er steget med 7% i volumen og 10% i værdi (110 millioner kroner) i 2012.

De 12 deltagendechampagnehuse : Champagne Bauchet Père et Fils, Champagne Beaugrand, Champagne Fabrice Bertemès, Champagne Guy Charbaut, Champagne Collin-Guillaume, Champagne Doyard-Mahé, Champagne Froment-Griffon, Champagne Lagille et Fils, Champagne Jean Milan, Champagne Marcel Moineaux, Champagne Mont d´Hor, Champagne Francis Orban.

Kontakt:
Axel BREGLIANO
Ubifrance Danmark
axel.bregliano@ubifrance.fr
Tlf.: 33 37 61 86

Dernière modification : 25/06/2013

til top