Benjamin Koppel - ridder af den franske orden Arts et Lettres [fr]

<smoothgallery|id_article=5164>

Den 29. februar blev musikeren Benjamin Koppel slået til Ridder af Ordenen for Kunst og Kultur af Frankrigs Ambassadør, Véronique Bujon-Barré. Højtideligheden fandt sted i det Thottske Palæ, hvor Benjamin Koppel, som var omgivet af sin familie og beundrere, modtog Kulturminister Frédéric Mitterrands hædersbevisning for sit store bidrag til den kulturelle diversitet.

Som jazzsaxofonist og komponist har Benjamin Koppel tidligere modtaget mange priser f.eks. Jacob Gades Store Legat og den Internationale Jazzpris Django D’Or. Han har siden 2000 stået i spidsen for pladeselskabet og koncertagenturet Cowbell Music.

Benjamin Koppel er ud af en stor musikerfamilie og gav ved arrangementet i det Thottske Palæ en smagsprøve på sin store musikalske formåen, da han fremførte et par musiknumre akkompagneret på klaver af sin far Anders Koppel, som netop har kunnet fejre sit 50-års jubilæum.

Dernière modification : 20/08/2012

til top