Ambassadørens debatindlæg (Børsen - 18. februar 2010) [fr]
(Kronik offentliggjort i Børsen den 18. februar 2010)
Frankrigs vej ud af krisen
Det uformelle europæiske rådsmøde den 11. februar viste, hvor vigtigt det er at få opbygget en "økonomisk regering" på europæisk plan. Særligt i krisetider skal den monetære integration ledsages af en stærk koordinering af vores nationale politikker, hvilket Grækenlands vanskelige situation er et godt bevis på. Det betyder, at der af hvert enkelt europæisk land kræves en høj grad af økonomisk disciplin og en fælles vision for at fremme vækst, beskæftigelse og stabilitet.
Frankrig blev knap så hårdt ramt af krisen som mange andre lande, hvilket et fald i BNP på 2,2 % i 2009 sammenlignet med det europæiske gennemsnit på 4,4 % vidner om. Men Frankrigs overordnede udfordring indebærer en varig genoprettelse af væksten allerede fra 2010, en tilbagevenden til en grundlæggende balance i økonomien, samt gennemførselen af strukturelle reformer som fremmer den økonomiske vækst. Denne politik er i fuld overensstemmelse med de overordnede retningslinjer i EUs såkaldte 2020-strategi om den europæiske fremtid.
Tilbage til et underskud på 3% af BNP
Krisens omfang har betydet, at der er blevet trukket store veksler på de automatiske stabilisatorer. Det har gjort det nødvendigt for Frankrig at justere budgetterne for de kommende år. Det forventede BNP-underskud vil være på 7,9 % i 2009 og 8,2 % i 2010. Tendensen gør sig også gældende, når vi taler om den offentlige gæld, som forventes at ende på 83,2 % af BNP i 2010.
Den franske regerings strategi går ud på ikke at øge beskatningen, men derimod at reducere de offentlige udgifter. I konvergens-programmet, som den franske regering netop har sendt til EU-Kommissionen, regnes der med en vækstrate på 2,5 % gældende fra år 2011 og en tilbagevenden til et budgetunderskud på 3 % af BNP i år 2013 med et samlet skattetryk på 43 % af BNP.
Helt konkret betyder det, at Frankrig vil fortsætte sin politik med kun at erstatte hver anden funktionær og embedsmand, der forlader arbejdsmarkedet, fastfryse ministeriernes budgetter og kræve lignende indsatser på lokalt plan. Dernæst lyder målsætningen på at få stigningen i sundhedsudgifter bremset, så den holdes under 3 %, hvilket er langt under den 5-6 %-stigning, som vi har set de senere år.
Statslån til gavn for fremtiden
For at forberede os på fremtiden må vi styrke produktiviteten, innovationen og konkurrenceevnen i virksomhederne. Frankrig har netop besluttet at optage et statslån på 35 mia. euro, hvilket svarer til 1,8 % af det forventede BNP i år 2010, for at finansiere de offentlige investeringer på fem kerneområder: at fremme forskningsindsatsen, øge fokus på industrielle nicher i små og mellemstore virksomheder, opbygge en bæredygtig udvikling med fokus på CO2-neutral energi, udvikle den digitale infrastruktur og styrke de højere uddannelser. Der vil eksempelvis blive etableret 5-10 nye eliteuniversiteter med de nødvendige midler og tætte forbindelser til virksomhederne, som vil gøre dem i stand til at konkurrere med de bedste universiteter i verden.
Lånet skal ikke være til skade for fremtidige generationer. Lånet skal derimod udelukkende finansiere profitable projekter og opbygge den nødvendige infrastruktur for økonomisk udvikling. Derudover vil 22 mia. af lånet blive finansieret på de finansielle markeder, mens den anden del af lånet vil komme fra de midler, som bankerne er i gang med at tilbagebetale staten.
Reform af pensionssystemet
Den franske præsident har annonceret en reform af pensionssystemet inden udgangen af 2010. Udviklingen i den gennemsnitlige levealder og den stigende andel af ældre gør det nødvendigt for Frankrig, ligesom andre steder i Europa, at indføre reformer af pensionssystemet for at sikre de offentlige finansers bæredygtighed. Hvilke politiske håndtag der skal drejes på, vil være genstand for en intens social diskussion de kommende måneder: F.eks. forøgelse af pensionsalderen (som i dag er 60 år), forlængelse af indbetalingsperioden og forøgelse af pensionsbidraget.