Alain Aspect har modtaget Niels Bohr medaljen 2013 [fr]

JPEG

Hendes Majestæt Dronningen, Alain Aspect, Frankrigs Ambassadør i Danmark, Véronique Bujon-Barré og Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister.

Alain Aspect, Frankrigs Ambassadør, Véronique Bujon-Barré og Bill Philips, Nobelprisvinder 1997

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II overrakte mandag d. 7. oktober 2013 Niels Bohr Medaljen til den franske fysiker Alain Aspect

I anledning af fejringen af 100-året for Niels Bohrs atommodel indtog fransk videnskab en hædersplads med et foredrag af Nobelprisvinderen i fysik 2012, Serge Haroche, og Hendes Majestæt Dronningens overrækkelse af Niels Bohr Medaljen til Alain Aspect, som fik stor mediebevågenhed.

Den Franske Ambassade holdt en reception til ære for Alain Aspect, hvor en række højtstående gæster deltog, bl.a Bernard Meunier, vicepræsident for det franske Videnskabernes Akademi, Jean-Yves Mérindol, forsknings- og undervisningsrådgiver for François Hollande, Jean-François Pinton, leder af det Nationale Fysik Institut i Frankrig, Anne L’Huillier, medlem af Nobelkomiteen, og William Philips, amerikansk Nobelprisvinder i fysik 1997, som på et formfuldendt fransk roste Alain Aspect og fransk forskning.

Alain Aspect holdt et offentligt foredrag for omkring 1000 fremmødte, hvor han forklarede sin rolle i udredningen af polemikken mellem Einstein og Bohr.

Han ventes atter i Danmark i begyndelsen af december, hvor han vil modtage UNESCOs medalje 2013, som vil blive overrakt af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie.

Dernière modification : 17/10/2013

til top