10. udgave af frankofonidagen på Københavns Universitet [fr]

Den 17 marts 2011 bød Københavns Universitet for 10. gang indenfor til den årlige frankofonidag.

De frankofone ambassader havde inviteret talere fra forskellige lande, som i fællesskab udforskede og belyste temaet « Byen » for de omkring 300 frankofile tilstedeværende.

Foredragsrækken blev på original vis åbnet af journalisten Bjørn Bredal og forskeren Richard Scholar med en dialog omkring Montaigne og hans forhold til tre europæiske byer. De øvrige foredragsholdere havde vidt forskellige faglige baggrunde : den belgiske arkitekt Bénédicte Grosjean præsenterede publikum for fænomenet « la ville diffuse », Lucienne Peiry, bestyren af Art Brut samlingen i Lausanne viste pragtfulde kunstværker skabt af kunstnere, der skyr offentlig anerkendelse, den canadiske forfatter Serge Lamothe fik salen til at reflektere over den menneskelige civilisations fremtid, den franske sociolog Isabelle Kauffmann gav et indblik i den franske Hip Hops historie og sidst men ikke mindst anskueliggjorde den senegalesiske forfatter og filosof Penda Mbow med stor indlevelse de tilstedeværende for den aktuelle situation i Dakar.

Den efterfølgende diskussion blev på kyndig vis ledet af Monique Ilboudo, der udover at være ambassadør for Burkina Faso i Danmark også er forfatter.

Dagen blev traditionen tro rundet af med en international buffet hvor frankofone lande fra Afrika, Asien, den arabiske verden, Nordamerika og Europa var repræsenteret.

Ambassader både fra lande der er fuldbyrdige medlemmer af l’Organisation Internationale de la Francophonie samt observatørlande gav de tilstedeværende en smagsprøve på deres

kulinariske specialiteter og lidt information om de attraktioner deres lande ellers byder på. I år deltog flere nye ambassaderfor første gang til stor glæde for de fremmødte, der år for år også bliver mere talrige.

Dernière modification : 11/12/2013

til top